Et stutteri med 5-7 ponyer var erhvervsmæssigt drevet i en opstartsperiode, og underskud blev godkendt. Der måtte efter omstændighederne lægges afgørende vægt på syns- og skønserklæringen, der konkluderede, at stutteriet var drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, og at der var udsigt til et resultat på omkring 0,- kr. Dette uanset de senere negative driftsresultater. Det fastslog Landsskatteretten i sag 12-0272282.

Sagen kort

Stutteriet blev etableret i 2007 ved indkøb af 5 ponyer, og stutteriet bestod i de følgende år af 5-7 ponyer. Målet var at avle og sælge gode ponyer.

Stutteriet blev drevet fra stutteriejerens ejendom på knap 2 ha, der var vurderet som et enfamilieshus. Stutteriejeren havde yderligere lejet ca. 4 ha til afgræsning. Et maskinhus blev bygget om til en stald med 11 bokse. Der var en lille maskinpark, der primært blev brugt til at håndtere græs og husdyrgødning.

Det fremgår af syn- og skønserklæringen, at der blev gjort et seriøst avlsarbejde, og at der foregik mange udadvendte aktiviteter for at øge synligheden af stutteriet. Særligt i 2011 lykkedes det at afsætte ponyer til fornuftige priser, men der var i alle årene 2008-2012 et negativt resultat før afskrivninger. Stutteriejeren og dennes ægtefælle havde begge fuldtidsarbejde uden for stutteriet.

Skønsmanden vurderede, at stutteriet var drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt. Han lagde til grund, at der bør tages udgangspunkt i en periode på op til 5 år ved vurderingen af, om et stutteri er erhvervsmæssigt drevet. Under forudsætning af normalt driftsforløb med den i 2008-2010 valgte driftsform og under de daværende forhold vurderede skønsmanden, at der var udsigt til, at driften efter 3-4 år ville kunne give et overskud på eller omkring 0,- kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Skønsmanden fandt, at opstartsargumentet var validt for årene 2008-2010, men at der derefter skulle komme en positiv bevægelse i dækningsbidraget for, at der også fremover kunne argumenteres for en forsvarlig drift.

Afgørelsen

Landsskatteretten lagde efter omstændighederne afgørende vægt på syns- og skønsmandens vurdering af, at stutteriet havde været drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, og at der var udsigt til et resultat på omkring 0,- kr. Selvom de senere driftsresultater var negative, udtalte Landsskatteretten, at retten var betænkelig ved at tilsidesætte påstanden om erhvervsmæssig drift for de påklagede indkomstår 2008-2009.

Agrolaw bemærker

  • SKAT har i nogen tid haft fokus på deltidsbrug, herunder stutterier, der har haft underskud i en længere periode. Flere deltidsbrug er blevet anset for hobby med den virkning, at landmanden ikke har ret til at fratrække underskud og ikke kan benytte virksomhedsskatteordningen.
  • For skattemæssigt at blive anset for erhverv skal landmanden/stutteriejeren kunne dokumentere, at driften af virksomheden ud fra en teknisk-faglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat.
  • For landbrug findes en særlig ligningspraksis, hvorefter der ved vurderingen af, om der tilsigtes et rimeligt driftsresultat, lægges vægt på, om ejendommen – efter driftsmæssige afskrivninger – har udsigt til at give et resultat på omkring 0,- kr. eller blive overskudsgivende.
  • For at kunne løfte denne bevisbyrde er det væsentligt at have en rådgiver, der har fokus på at få sagens konkrete oplysninger frem. Eksempelvis:
    • Drives virksomheden teknisk fagligt forsvarligt?
    • Muliggør antallet af heste en rationel drift?
    • Er der – som i nærværende sag – tale om en opstartsfase?
    • Er underskuddet forbigående pga. omlægning af driften?
    • Er det driftsøkonomiske resultat oplyst?
  • I forhold til stutterier accepteres en etableringsfase på typisk 5-7 år, da det tager tid at avle og få gjort en hest salgsklar. Efter opstartsperioden skal stutteriet være overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kunne forventes at blive det.
KategoriSkat
Skriv en kommentar:

*

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.

logo-footer

HOLD KONTAKTEN: